Udsigt over Øresund fra Amager Strandpark

Øresundsregionen er et område, der i mange år havde stor økonomisk betydning for Danmark, hvor Skåne, Halland og Blekinge også hørte til landet og København var en central by i landet. I dag, hvor disse landsdele hører til Sverige, er betydningen nok mere interessant for lokale interesser i området. København har dog fortsat beholdt sin betydning som hovedstad i Danmark på trods af kriser. Al denne interesse for området har betydet, at naturen i Øresundsregionen i dag er særdeles påvirket af menneskelig aktivitet, hvilket denne artikel forhåbentlig vil tydeligøre – der er med andre ord ikke meget vildmark tilbage at se her! Til gengæld er der menneskelig påvirket natur, så læs endelig videre :).

Amager Strandpark blev anlagt i 1934 på Amager syd for Københavns Østhavn og i 2005 blev en ny, 2 km lang strandlinje tilføjet ude i Øresund, så der blev dannet en lagune mellem den nye strandø og den gamle strandpark. Denne aktivitet er der for Amager ikke noget nyt i, da øen i sig selv består af store dele af inddæmmet land, med hele det vestlige Amager fra Islands Brygge til Vestamagers sydspids,  havneområdet i nordøst og Kastrup Lufthavn som de betydeligste inddæmninger. Amager Strandpark er i dag et yndet trækmål for lokalbefolkningen og turister i området og besøges af omkring 1 mio. mennesker om året.

I denne artikel skal vi se på udsigten over Øresund  fra denne kunstige strand, med den menneskelige aktivitet i området som det primære fokus. På kortet nedenfor er vist et overblik over de interessante steder man kan se fra strandparken, som denne artikel vil beskæftige sig med.

Oversigtskort
Kort over udsigten fra Amager Strandpark

Det første vi ser mod nord set fra stranden er Flakfortet, som ligger ca. 4 km fra Saltholms nordkyst og ca. 7 km fra Amager Strandpark. Det ligger lidt øst for Hollænderdybet, som igen ligger øst for Middelgrunden. Hollænderdybet som er en 10-17 m dyb rende, der løber mellem Middelgrunden og Saltholm Flak og  Middelgrunden som er et lavvandet område, på få meters dybde, hvor på der står en vindmøllepark samt endnu et fort kaldet Middelgrundsfortet. Mellem Middelgrunden og Københavns Havn løber endnu en dyb rende på ca. 12 m dybde ved navn Kongedybet.

Flakfortet en er menneskeskabt ø anlagt i årene 1910-16 på kanten af Saltholm Flak (et større område med begrænset vanddybde nord for Saltholm) som en del af Københavns befæstning (1), der blev udbygget i årene mellem 1858-1918, for at føre denne op til moderne standard. Fortet blev benyttet til militære formål frem til 1968 og blev siden solgt til Malmökranen AB… Så meget for forsvaret af Danmark ;)! Der er adgang til Flakfortet om sommeren med afgang fra Nyhavn i København.

Flakfortet - Middelgrunden
Flakfortet (7,3 km) med den sydligste mølle (2,3 km) i vindmølleparken Middelgrunden foran

Syd for Flakfortet er der et stykke med frit udsyn til Sverige og den mest synlige attraktion her, er det svenske atomkraftværk Barsebäck kärnkraftverk fra 1975, der ligger små 20 km nord for Malmø. Værket er i dag taget ud af drift og forventes nedbrudt omkring 2020 og dette arbejde forventes af tage ca. syv år. Denne udsigt har altså begrænset holdbarhed, som tingene ser ud lige nu.

I alt har værket i sin levetid produceret omkring 200 TWh energi ved spaltning af metallet uran til lettere grundstoffer under afgivelse af energi. Selv om Sverige ikke for tiden udnytter dem, så findes der faktisk forekomster af uran i Sverige, som blandt andet blev udnyttet ved Randstadsverket, der ligger mellem kæmpesøerne Vättern og Vänern, fra 1965-1969.

Den gule bøje i forgrunden er en specialafmærkningsbøje, hvis formål ikke er helt klart. Mit gæt er, at den afmærker Saltholm Flak, men den kan også have et andet formål… Hvem ved, måske afmærker den Øresunds bundprop ;).

Barsebäckværket
Barsebäckværket (20 km) med en gul specialafmærkningsbøje i forgrunden.

Vender vi os lidt længere mod syd, kan vi se nordspidsen af Saltholm, hvor Saltholm Havn (Barakkebroen) også ligger. Saltholm dominerer faktisk en stor del af udsigten fra strandparken, med undtagelse af den nordligste udsigt mod Flakfortet og Barsebäck og den sydligste udsigt mod Peberholm og Øresundsforbindelsen.

Saltholm er en holm ca. 6 km øst for Amager Strandpark. Den er meget flad og rager ikke mere end nogle få meter op over havets overflade på de højeste steder. Den er lige godt 7½ km lang og lidt over 3 km bred. Den består især af gamle kalkaflejringer skabt af smådyr i oldtiden med et tyndt jordlag ovenpå og siden middelalderen og frem til 1930’erne blev der brudt kalk på stedet. Der blev og bliver også fortsat holdt husdyr på holmen og der er da også nogle gamle gårde derude. I dag er holmen dog stort set ubeboet og man er da også udsat for naturens rasen derude, da der stort set ingen læ for vind, regn og sol er på øen og grundvandet er salt og derfor udrikkeligt. Ulvenyt har endnu ikke været på Saltholm, men landskabet skulle være ganske særegent med tusindvis af vandhuller og lav bevoksning, der kan tåle det salte miljø.

Har man adgang til en båd er det muligt at komme over til øen, som kun må anløbes fra Saltholm Havn (Barakkebroen), hvor pladsen dog er begrænset og af hensyn til dyrelivet på øen er der begrænset adgang rundt på øen og kun på gåben.

Saltholm Havn
Saltholm Havn (6,4 km), som også kaldes Barakkebroen, med den blå kreaturbåd Mathilde

I forbindelse med Barakkebroen ligger Barakkegården, som er en af de få gårde på Saltholm. ca. 800 m øst for gården ligger Nordskoven (også bare kaldet plantagen), som er den eneste skov på holmen, hvor der er ubegrænset adgang hele året. Det er en firkantet plantageskov på ca. 150×130 m anlagt som et forsøg i 1949-50 med det formål at undersøge mulighederne for trævækst på øen, da der var planer om at indrette øen til et stort folkeferieområde. Disse planer blev dog aldrig til noget, men forsøgsskoven står der stadig sammen med en anden, men mindre forsøgsskov på østkysten, der blev anlagt i starten 1940’erne.

Nordskoven
Nordskoven (7,6 km) på Saltholm med Barakkegården (6,7 km) foran til højre

Længere mod syd findes kalktippen. Det er en rampe, hvor affald fra brydningen af kalk blev tippet af på vestkysten ud. Bag ved tippen findes den tilhørende kalkgrav, som nu er et stort, vandfyldt hul i øen. Før i tiden var det almindeligt at grave kalk og sandsten på Saltholm og fragte det ind til fastlandet til brug på markerne og i byggerier.

kalktippen-tippen-og-holmegaarden
Kalktippen (6,5 km) til højre med Holmegården til venstre

På panoramaet nedenfor kan man i baggrunden fra venstre mod højre se 1) skorsten og bygninger fra affaldsforbrændingsanlægget SYSAV på Spillepengsgatan 13 i Malmø, 2) vindmøllen ved E-On på Utögatan 7 på Malmø havn, 3) skorstenen på Öresundsverket (100 m høj), Flintrännegatan 17 og 4) Cementas siloen (93 m høj) på Hemsögatan 15 på Nordhavnen. Siloen er imponerende nok den tredje højeste bygning i Malmø, kun overgået af Sankt Petri kirke og Turning Torso.

Foran bygningerne i Malmø ses en del af Saltholm med Østskoven til venstre og en plantagebeplantning til højre, som blot kaldes “Vænge” på de kort, det var muligt at finde. Et vænge er et gammelt ord for et stykke afgrænset eller indhegnet jord, så det er vel ikke umuligt at antage, at der er tale om en gammel mark der er tilplantet med eller selv er sprunget i skov?

I forgrunden ses en rød og en grøn bøje, som afmærker sejlrenden gennem Drogden og Svælget, som er farvandene mellem Amager og Saltholm. Navnet “drogden” er af hollandsk oprindelse og hentyder til den lave vanddybde i farvandet.

Panorama med SUSAV i baggrunden
Panorama med bygninger Malmø havn i baggrunden og Østskoven til venstre og plantagebevoksning til højre

Videre sydpå kan man se det moderne vartegn for Malmø, nemlig den 190 m høje skyskraber “Turning Torso”, som er den højeste bygning i hele Norden pt. Tårnet stod færdig i 2005 efter fire års byggeri og er en af Europas højeste beboelsesejendomme med 147 lejligheder i de øverste seks sektioner og kontorer i de nederste to.

Turning Torso i Malmø
Saltholm, hvor vandet møder himlen med Turning Torso (22 km) i Malmø i baggrunden

Syd for Turning Torso kan man se en gruppe af ens, høje boligblokke, som er Svenska Riksbyggens bostadsrättsförening Malmöhus nr. 22 og 23 fra 1971-72, der hver i sær rager små 50 m op over landets overflade. Til højre for dem står Hyllie vandtårn fra 1973, der er 62 m højt og fra sin placering rager 83 meter over havets overflade. Vandtårnet ligner mest af alt en ufo, der står på fire lodrette ben og frem til 1996 havde det en restaurant på toppen.

Hyllie vandtårn
Saltholm, hvor vandet møder himlen, med Hyllie vandtårn (24 km)  og boligblokkene Malmöhus (25,5 km) i Malmø i baggrunden

Nordre Røse er et navigationsfyr i den nordlige ende af Drogden, hvor det markerer grænsen mellem det lave vand ind mod Amager og det dybere vand i Drogden. Det står på Nordre Røse, hvor ‘røse’ er et gammelt ord der beskriver en stendynge – i dette tilfælde under vandet. Navnet antyder altså, at det er et stenrev fyret står på, men om Nordre Røse er et naturligt eller menneskeskabt stenrev, har jeg ikke kunnet finde information om. Under alle omstændigheder er fyret bygget i 1877, som det første bundfaste fyr i Danmark og blev i 1893 ombygget og forstærket, efter at være blevet stærkt beskadiget af isskruninger i vinteren 1892-93. Man kan se flere danske fyrtårne på fyrtaarne.dk.

Bag ved Nordre Røse ligger den kunstige ø Peberholm, der blev bygget 1995-96 af oppumpet sand inddæmpet bag stendiger. Øen skulle bruges som samlingspunkt for Øresundsbroen, hvor den møder Øresundstunnellen. Som et “biologisk eksperiment” lod man øen stå utilplantet, så øen kunne bevokses af planter, der ad naturlig vej fandt ud til den. I 2010 blev der talt 500 plantearter, 10-12 harer (vandret over isen fra Saltholm) og flere forskellige musearter på Peberholm (2). Der er ikke adgang for offentligheden til Peberholm bortset fra i forbindelse med benyttelsen af Øresundsforbindelsen.

Nordre Røse v . Peberholm
Nordre Røse v . Peberholm

 

En tanke om "Udsigt over Øresund fra Amager Strandpark"

Skriv et svar

Kom med ud i naturen