Sydamerika

Den tredje og største af kuplerne er Sydamerikakuplen. Det første man lægger mærke til er nok de store søer med tilhørende store piratfisk og andre mærkelige fisk i og så de nysgerrige cubanske træænder, der kommer hen for at kigge på de besøgende. Og som alle andre ænder, så er de jo totalt bedårende at se på med deres venlige andesigter :).

Fiskesø
Søerne fylder en god del af kuplen og man kan se de store fisk blive fodret med grøntsager, hvis man har den slags tilbøjeligheder

Cubatræanden  (1, 2) lever i Vestindien på bl.a. Bahamas, Cuba, Caymanøerne, Antigua og Barbuda samt Jamiaca. De kan godt lide at hvile sig i træer, hvilket har givet dem deres navn træand – så det er altså ikke fordi de er lavet af træ, men fordi de holder af, at sidde i træer. Hanner og hunner ligner hinanden, så hvis man vil kønsbestemme dem, kan man, hvis man ikke ere fuglekjender,  f.eks. vente og se, hvilke af dem, der lægger æg!

Fuglen er desværre sårbar i sit leveområde som følge af jagt, indsamling af æg og ødelæggelse af leveområder og andre menneskelige aktiviteter.  Manguster, der blev indført for at fange rotter (hvilket de viste sig at være uegnede til, da rotterne primært lever i træer, mens manguster lever på jorden) holder sig heller ikke tilbage fra at spise træænderne.

To cubatræænder
To cubatræænder (Dendrocygna arborea. Linnaeus, 1758), der kigger på de besøgende
 West Inadian whistling duck
Cubatræanden kaldes også West Inadian whistling duck af en eller anden årsag…
Træand møder due for første gang: "Dr. Livingstone I pressume?"
Træand møder due for første gang: “Dr. Livingstone I pressume?”

I et bassin lige ved siden af de venlige ænder, svømmer nogle noget mere blodtørstige dyr tilhørende klassen Osteichthyes, som har eksisteret i henved 420 millioner år, nemlig røde piratfisk (3, 4). Piratfisk er en gruppe af fisk, der tæller anslået mellem 20-60 arter arter, der lever i floderne i Sydamerika, herunder i sær kendt fra floderne i Amazonas. De lever ikke alle af kød, men den røde piratfisk gør, selv om den dog primært er en ådselæder og også æder planteføde.  Hunnerne og hannerne er ret ens, men hunnerne bliver dog lidt mere røde end hannerne. En rød piratfisk kan på en god dag blive op til ½ m lang og veje op til små 4 kg.

Rød piratfisk
Rød piratfisk (Pygocentrus nattereri. Kner, 1858)
Stime af sorte piratfisk
Stime af røde piratfisk svømmer ud af det mørke, farefulde dyb

Som det sig hør og bør i en regnskov med respekt for sig selv, skal der naturligvis også være et vandfald med skildpadder, der daser i solen.

Vandfald
Vandfaldet
Terrapinskildpadde
Skildpadde, der slapper af på en træstamme

Som i de andre kupler er der også her et utal af planter, som det vil være alt for omfattende at komme ind på her, men nedenfor er et par eksempler, som man sikkert kender fra terracottapotterne hjemme i stuen.

Tradescantia
Et medlen af slægten Tradescantia, der tæller 75 arter
En ejendommelig blomst
En ejendommelig blomst… Se, hvorledes de uudsprungne blomster er foldet sammen i et lille rektangel.

Ud over de kubanske træænder lever der også en række andre fugle under kuplens gennemsigtige tag. En af dem er inkaternen (5, 6) – en mågefugl i familie med f.eks. vores egne fjordterner og havterner (Sterninae).

Inkaternen lever mest på havet, hvor dens udbredelse er begrænset til Humboldtstrømmen i Stillehavet, der strømmer forbi den vestlige side af Sydamerika og er rig på alskens liv. Her fanger den de fisk – f.eks. ansjoser – som den lever af, ved at observere dem fra luften og herefter styrtdykke med næbbet først ned i vandet efter dem.

På land findes inkaternen mest på kysterne af Peru og Chile, hvor den opfostrer sin lille familie på én-to unger, som forlader reden efter ca. 11 ugers udrugning og opvartning i reden.

Inkaterne
Inkaterne med sit schnurrbart (Larosterna inca. Lesson, 1827)

Oppe i træerne sad en mørkerød ara (7, 8) og fiskede efter at blive fotograferet til sin Facebookprofil (hvis papegøjer da har sådan én ;), så det blev den og det blev til et ganske fint portræt i profil, som sikkert kan imponere aradamerne!

Den mørkerøde ara er en af de største papegøjer og den lever i skove og andre træbevoksede områder i det nordlige og centrale Sydamerika. Selv om det er en almindelige fugl i området, så medfører den stadigt voksende befolknings behov for land og naturressourcer, at de skovarealer den lever i til stadighed bliver mindre.

I Pippi Langstrømpe-filmen “Pippie Langstrømpe på de syv have” fra 1970 medvirkede i øvrigt en slægtning til den mørkerøde ara, nemlig den lyserøde ara, under navnet Rosalinda. Den fyldte i 2007 40 år og havde da bla. tilbragt sit liv i et tropehus i Jønkøping i Småland og boede i 2011 i Terrariet i Folkets Park i Malmø. Hvad der siden er sket med den og om den stadig lever ved jeg ikke, men da de kan bliver op til 75 år gamle, er det jo muligt at den stadig lever et sted derude…

Mørkerød ara
Selfie af mørkerød ara (Ara chloropterus. Gray, 1859)
Mørkerød ara
Mørkerød ara også kaldet green-winged macaw

Myrer er der også… over det hele…

Myrer
Myrer, der kravler rundt over det hele

En anden, men mindre papegøjer, nemlig en solparakit (9), sad også oppe i trækronerne. Denne lille papegøje er mere påvirket af tabet af skov i Sydamerika og er derfor betragtet som en truet fugl. Den er en flot, lille fugl og derfor er den også almindelig som opdrættet kælefugl, men vilde fugle bliver også fanget for deres fjer og til salg som kæledyr. Som mange andre papegøjer kan den bliver ganske gammel, nemlig op til omkring 30 år.

Den lever vildt i det nordøstlige Sydamerika, herunder i det nordlige Brasilien, Guyana, Surinam og Fransk Guyana.

Solparakit
Solparakit (Aratinga solstitialis. Linnaeus, 1758)

Sammen med de flotte papegøjer, springer også springtamarinen (10, 11) rundt oppe i træerne. De gør det dog ikke nær så længe som papegøjerne, da de typisk dør inden de når 10 års-alderen. Men det var sikkert sjovt, så længe det varede. De er i øvrigt den eneste nulevende art i deres slægt Callimico, men kan finde på at danne grupper med andre tamarinarter.

Springtamarin
Springtamarin, der rækker tunge ved fodertruget (Callimico goeldii. Thomas, 1904)
Springtamarin
Springtamarin

Under fuglene og aberne, nede på den smudsige jord blandt kasser og tønder snøfler den lille, ejendommeligt udseende næsebjørn Nasua nasua (12, 13) rundt. Den minder af udseende om en kortbenet udgave af den nu uddøde pungulv fra Australien, men hvor pungulven er et pungdyr, så er næsebjørnen et placentalt pattedyr. Men det viser jo bare at forskellige udgangspunkter givet de rette omstændigheder, kan resulterer i overraskende ens egenskaber, som i dette tilfælde udseende.

I Brasilien kalder man næsebjørnen for “quati”, et ord, som stammer fra tupi, der er det sprog Tupi-folket, som før portugisernes tid beboede næsten hele det område vi i dag kender som Brasilien, talte. Og Brasilien er netop næsebjørnens primære udbredelsesområde, hvor den lever i skoven af stort set hvad den nu kan finde af spiselige sager. Der er 13 anerkendte racer af Nasua nasua, så for den avancerede læser, med mod på mere, er her en mulig udfordring i, at finde ud af, hvilken race næsebjørnen i Randers Zoo tilhører.

RR Sydamerika 20
Næsebjørn, der snøfler rundt mellem inventaret (Nasua nasua. Storr, 1780)

Ligeledes med primært leveområde i Brasilien er lavlandstapiren (14, 15), der også kaldes den brasilianske tapir, som er et mærkeligt udseende dyr med fødder som en gris men med tre tæer i stedet for grisens fire og en snude, der ligner en kort elefantsnabel.

Tapiren lever både på land, hvor den adræt bevæger sig rundt i det ufremkommelige terræn og i vandet, hvor den er en god svømmer og dykker. De lever af diverse planteføde og kan blive overraskende store med en kropsvægt på mellem 150 og 320 kg. Deres drægtighedsperiode varer i hele 13 måneder men samtidig lever de “kun” mellem 25 og 30 år. Så hvis kvinder synes det er hårdt at være gravide i 9 måneder, så kan de trøste sig med, at der er nogle, der har det værre. Tapiren er – som så mange andre dyr – truet af menneskets udbredelse i dets leveområde.

Lavlandstapirer
To tapirer, der ligger og dovner den i stedet for at få noget arbejde fra hånden (Tapirus terrestris. Linnaeus, 1758)

 

 

Skriv et svar

Kom med ud i naturen