Slangetemplet

Efter at have forladt det varme Afrika går turen i gennem Diorama, som bla. indeholder terrarier med nuttede dyr, som f.eks. denne mexican fireleg tarantel (1), der hører hjemme i den sydlige del af Mexico og den blev først videnskabeligt navngivet så sent som i 1993. De kan blive op mod 20 år gamle.

Mexican fireleg tarantel
Mexican fireleg tarantel (Brachypelma boehmei. Schmidt & Klaas, 1993).

Inde i slangetemplet, som er afskåret fra resten af regnskoven ved en sluse, med et system af døre, der ikke kan være åbne på samme tid, man skal igennem – antageligt så slangerne ikke kan komme ud – er der om muligt endnu varmere og fugtigere end inde i regnskovskuplerne. Sveden nærmest hagler af en derinde, øjnene svier af den salte sved, der løber ned fra panden  og skjorten bliver gennemblødt. Antageligvis må det være sådan det føles, når man befinder sig i en rigtig tropisk regnskov…

Slangetemplet
Slangetemplet. Buret til højre var fyldt med sommerfuglepupper

Men der var ingen slanger at se noget sted. Det eneste der vidnede om, at der var slanger derinde var et aflagt stykke slangeham, der hang i bevoksningen.

Slangeham
Slangeham i noget beplantning

Måske syntes slangerne også der var for varmt derinde og de derfor var søgt mod et køligere sted, hvem ved. Men selv om der ingen slanger var, så var der stadig liv i slangetemplet. For som du måske lagde mærke til på det tidligere billede af Slangetemplet, så var der et bur, hvor der udklækkedes sommerfugle og dem var der derfor masser af derinde. Både døde, levende og spisende sommerfugle var der og de var tilsyneladende alle sammen ugleøjesommerfugle (2, 3), hvis vinger er blå på oversiden og med sløringsfraver på undersiden samt øjepletter, der har en afskrækkende effekt på andre dyr, der måske vil spise den.

Død ugleøjesommerfugl
De jordiske rester af en død ugleøjesommerfugl (Caligo illioneus. Cramer, 1775)
Levende ugleøjesommerfugl på undersiden af blad
Levende ugleøjesommerfugl

Sommerfugle “smager” med fødderne og derfor har de gerne deres fødder plantet på det, de vil spise og deres mund munder ud i en snabel, som de kan bruge til, at suge flydende føde med.

To ugleøjesommerfugle, der spiser af en skive appelsin
To ugleøjesommerfugle, der spiser af en skive appelsin

I den anden ende af slangetemplet, modsat buret med sommerfuglepupperne, lå der et lille vandhul. Nedenfor er der et fotografi af det lille vandhul og lige i midten af billedet, kan man måske lige ane et lille, sortplettet væsen, der tilsyneladende ligger og slapper af i vandet. Det lille væsen er en skyttefisk (3, 4) og skyttefisk har den lidt særegne måde at skaffe føde på, at de ligger på lur nede i vandet og kigger op på bevoksningen efter insekter, som de enten springer ud af vandet efter og fanger med munden eller skyder et vandsprøjt efter med munden, som skubber insektet ned i vandet, hvor fisken kan fange det i vandoverfladen. Man kan sige at det er den omvendte verden ifht. den måde vi fisker på – de ser luften, som vi ser vandet.

Lille vandhul med skyttefisk
Et lille vandhul med en skyttefisk, der undersøger bevoksningen for eventuelt bytte
Skyttefisk i vandet
Skyttefisk (Toxotes jaculatrix. Pallas, 1767), der ligger på lur nede i vandet

På bredden af vandhullet, oppe på nogle mosbegroede klipper, sad et par sortpiggede tudser (5, 6) og holdt øje med forestillingen. Tudser sluger deres mad ved at presse øjnene ned i mundhulen, så mundhulens rumfang mindskes og derved skubbes maden ned i maven og det er muligvis det, tudsen til venstre i billedet, var i gang med.

De ånder i øvrigt også ved at hæve og sænke bunden af mundhulen (det bløde område vi selv har i undermunden, hvor tungen også bor) og dermed presse luft ind og ud af næseborene og ind og ud af lungerne. Det lyder måske besværligt, men tudser er en gammel dyregruppe, så det må jo have virket godt nok, siden de stadig findes den dag i dag.

Sortpigget tudse
Sortpigget tudse (Duttaphrynus melanostictus. Schneider, 1799)

 

Skriv et svar

Kom med ud i naturen