Randers Regnskov

Midt i den stolte, gamle industri- og arbejderby Randers, på bredden af Danmarks største å, Gudenåen – lige der, hvor den løber ud i Randers Fjord (Danmarks eneste flod) – ligger et stort, kuppelformet drivhus-kompleks, som rummer en imponerende, tropisk zoologisk regnskovshave, der går under navnet Randers Regnskov.

Gudenåen
Randers Regnskovs udsigt over Gudenåen

Randers Regnskov blev indviet i 1996 og er siden sin start vokset til tre drivhuskupler af varierende størrelse, som indeholder tropiske regnskovsplanter og dyreliv fra Afrika, Asien og Sydamerika samt en udendørs legeplads for børn med levende rovdyr, et akvarium og en nyanlagt Danmarkspark. I denne beretning vil jeg primært beskæftige mig med Regnskovens primære attraktioner, nemlig kuplerne, men i denne indledning vil jeg kort komme ind på de øvrige seværdigheder.

Legepladsen

På fotografiet nedenunder, kan man få et overblik over Regnskoven med rovdyrburet n.t.v, Sydamerikakuplen t.v., Afrikakuplen t.h. for midten og Asienkuplen t.h.  delvist skjult af træerne. I baggrunden kan man skimte tårnet af Skt. Mortens kirke i Randers midtby. Kirken er opført sidst i 1400-tallet som en del af et større tempelkompleks, som ikke længere eksisterer, medens tårnet er en senere tilbygning fra 1795.

Randers Regnskov set fra legepladsen
Udsigt over Randers Regnskov fra legepladsen
Skt. Mortens kirke
Skt. Mortens kirke i Randers i baggrunden og det moderne madtempel McDonalds ses i forgrunden…

Ved siden af legepladsen, hvor børnene kan lege mens mor og far drikker en bajer, bor der en dræberkat med prikker…

leopard
Leoparden i Randers Regnskov

Danmarksparken

Danmarksparken er lidt uden for kategori ifht. resten af Regnskoven, men jeg vil alligevel lige nævne den her, da det er den nyeste tilføjelse til Randers Regnskov. Parken har åbent i sommerhalvåret hvor man kan se danske landbrugsdyr, dansk gudenånatur og lege på en stor naturlegeplads. I denne del af Regnskoven, som nok mest er møntet på børn og deres interesser, kan man også få et blik på den interessante danske natur, som Gudenåen er et stykke af. Man går nemlig lige igennem den, når man går ad stien, der fører én til Danmarksparken. Se billederne for at få en fornemmelse af, hvad Danmarksparken er.

Gudenåsumpen
Gudenåsumpen
Danmarksparken
Danmarksparken er lavet, så den minder om et gammelt, dansk landbrug
Kæledue
Kæledue i sit hus
Kælegrise
Kælegrise i deres indhegning
Hvid kæleged
Kæleged, der venter på at blive klappet
Kælekorn
Kælekorn

Akvarium

Randers Regnskov har også et akvarium og selv om det måske ikke er det største i landet, så er det alligevel med til at give Regnskoven en ekstra undervandsdimension. Der er i hvert fald arbejdet med at udnytte den begrænsede plads til akvariet på en stemningsfuld måde og der er mange sjove og interessante fisk fra eksotiske egne at kigge på.

Akvarium
En masse fisk, der svømmer og andre organismer, der sidder rundt omkring
Fisk med søannemoner
En sur fisk sammen med søannemoner
Fisk i skål
En underlig fisk i en skål
Muræneål
En muræneål stikker hovedet ud af sin hule

Læs videre om de andre områder af Regnskoven ved at følge nedenstående links:

Afrika

Asien

Slangetemplet

Sydamerika

Skriv et svar

Kom med ud i naturen