Udsigt til Yding Skovhøj fra Østbirk

Yding Skovhøj

Yding Skovhøj er det næsthøjeste naturlige punkt i Danmark med sine 170,77 m over havets overflade – hvis man medregne den højeste af de to bronzealder høje, der står på toppen, så slutter højden på hele 172,66 m. Men da bronzealderhøjen ligger inde i Yding Skov, som dækker en stor del af Yding Skovhøj (vel heraf “Skovhøj” i navnet kommer), så er der ingen udsigt over landskabet fra den den. Det er der til gengæld fra rastepladsen på toppen af skovhøjen, som kan ses på et af panoramabillederne neden for.

Yding Skovhøj ligger sammen med en del andre, meget høje punkter i Øst- og Midtjylland i et område, som under den sidste istid (Weichsel-istiden, som sluttede ca. 9.600 f.kr. og varede i godt og vel 100.000 år.) var iskappens grænseområde, da den var på sit højeste. Dette område af Danmark er meget kuperet og kendetegnet ved en del store søer og stejle bjergveje… og stejl, det er vejen op til toppen af Yding Skovhøj!

Højen ligger mellem Skanderborg og Østbirk og fra Østbirk har man en god udsigt til Yding Skovhøj, som kan ses på nedenstående billede, hvor Ejer Bavnehøj – Danmarks 3. højeste punkt – også lige kan anes.

Panoramabillede
Panoramabillede, der viser placeringen af Yding Skovhøj og Ejer Bavnehøj set fra Østbirk
Udsigtspunktet på Yding Skovhøj
Forstørrelse af udsigten fra Østbirk til udsigtspunktet på Yding Skovhøj, som ligger ved det hvide objekt lige over traktoren ved gylletanken

Fra toppen af højen er der ca. 47 km ud til den teoretiske horisont, hvilket betyder at man kan se ind til midten af Jylland, næsten til Hernings forstæder og Billund, hvis det ikke lige var for alle de andre bakkedrag og skove, der ligger i vejen. Men på en god dag, som på panoramaet herunder, kan man se op mod 15-20 km væk. Man kan bl.a. også se, hvor Den Genfundne Bro ligger.

Panorameudsigt fra Yding Skovhøj
Panoramaudsigt fra toppen af Yding Skovhøj med stedmarkeringer. Billedet er ca. 33 megapixels stort, så der er mulighed for at zoome ind på det. PS. fylder 6 MB

Gårde og kirker er generelt gode pejlemærke, da de for kirkernes vedkommende ofte er placeret højt, så man kan se dem fra lang afstand og også er pålidelige pejlemærker, der ofte har 100-vis af år på bagen og sjældent ændrer udseende eller form. Gårde er også rimelige pejlemærker, da de ofte ligger alene og er afmærket med navn på mere detaljerede kort. Herunder er et par af pejlemærkerne fra ovenstående udsigt vist i forstørrelse.

Vidtskue
Forrest gården Vidtskue, der ligger 700 meter fra udsigstpunktet og bag den endnu en gård
Træden Kirke
Træden Kirke, som ligger 8,3 km fra udsigtspunktet og foran den ligger Træden Skov

På Yding Skovhøj ligger Yding skov, som er en større skov, der dækker toppen og den nordvestlige side af skovhøjen. Skovens østlige del udgøres af et Natura 2000-areal på 1,3 km², hvoraf skovens andel er 1,2 km². Selve skoven gennemgås ikke i denne artikel, men for at komme ind til bronzealderhøjene, må man gå i gennem skoven og her et par billeder af den tur.

Yding Skov
Indgangen til Yding Skov
Skarnbasse
En skarnbasse kom mig i møde

Efter 50-100 meters gang ind i skoven når man til et par bronzealderhøje, som udgør det allerhøjeste punkt i Danmark af jord. Hvis man går op på toppen af den, så står man på toppen af Danmark, mere end 172 m over havet! Men udsigten består af træer, som måske gør den til et lille antiklimaks…

Bronzealderhøj
Denne bronzealderhøj er Yding Skovhøjs højeste punkt

 

Kom med ud i naturen