Funder Ådalsbro

D. 31. august 2012 stod motorvejsbroen over Funder Ådal færdig. Den blev bygget så man kunne føre Herningmotorvejen så skånsomt som muligt over ådalen, samt fungere som en faunapassage for områdets dyreliv og er i dag den længste landbro i Danmark. Byggeriet stod på i 4 år og i den tid var der naturligvis en masse gravearbejde i området. På denne tur til området, som blev foretaget i sensommeren 2015, skal vi se på, hvordan området ser ud i dag, tre år efter byggeriet var afsluttet.

Nede under broen var der primært halvtørt græs, men i et hjulspor i siden af grusvejen, der fører ind under broen var der et lille vandhul omkranset af siv og i det lille vandhul svømmede en vandkalv rundt i jagt efter noget at spise. Voksne vandkalve kan godt flyve – det er jo en bille – og de kan derfor flytte sig, skulle vandhullet tørre ud. Men siden der vokser siv rundt om det, tyder det jo på, at der er konstant ret fugtigt lige der.

Vandpyt
En lille vandpyt i et hjulspor komplet med siv
Vandkalv
En vandkalv svømmer rundt i den lille pyt

I området omkring broen, hvor der har været meget graveaktivitet er der i dag mest græs og siv, som jo må betragtes som pionerplanter, der er hurtige til at indtage bar, ubegroet jord. Græs kender vi alle jo fra mellemrummene mellem fliserne på terrassen, men siv er måske ikke så kendt. Jeg har dog flere gange set nyfældede skovområder, hvor jordbunden er lidt fugtigt, lynhurtigt gro til med siv. Selv i velvandede, udendørs potteplanter kan siv hurtigt dukke op og vokse godt til på en enkelt sommer.

En anden ting, der også var en pioner i området, var gyvel. Gyvelen kan hurtigt sprede sig på næringsfattige jorde, da den i sine rødder har en symbiose med kvælstoffikserende bakterier, så den selv kan skaffe det kvælstof den har behov for til sin vækst.  Gyvelens frø er i øvrigt meget giftige, da de indeholder giftstoffet cytisin, som ligeledes findes i guldregn og andre bælgplanter. Cytisin virker ved at hæmme åndedrættet og minder i øvrigt meget om nikotin i sin kemiske struktur og virkemåde.

Ikke kun planteriget viste interesse for området, også et medlem af dyreriget – edderkoppen – var tilsyneladende glad for området og det tyder jo på, at der holder mange andre insekter til der også, da edderkopper jo er rovdyr, der lever af at fange insekter. Edderkoppernes spind var spredt ud over hele området, hvor de var spændt ud mellem siv og græsstrå.

En eng af siv med edderkoppespind
En eng af siv med edderkoppespind med en enkelt gyvel i baggrunden
Edderkoppespind
Edderkoppespind tæt på
Siv
Siv tæt på

Funder Ådal ligger i Midtjylland og i det område er heden jo et almindeligt fænomen på de sandede jorde. Heden opstod som følge af træfældning og før i tiden dækkede den store dele af Jylland. I dag er den dog i stort omfang blevet opdyrket. På heden vokser der meget ofte hedelyng, som mange kender som en potteplante med fine, små, lyserødelilla-agtige blomster. Og her ved ådalsbroen, er lyngen også ved at brede sig, lige som den faktisk også har fået fodfæste på motorvejens rabatter længere oppe.

Hedelyng
Hedelyng
Et blik ud over det nye landskab
Et blik ud over det nye landskab

På en lille sti af groft grus og småsten, som førte op til udsigten, så man kan se på billedet oven for, var det tydeligt at det var sæson for svampe. Og svampene så ud til at trives på den stenede sti. De voksede faktisk frem over det hele og lever nok på dødt træ e.lign., som er blevet nedgravet under byggeriet.

Orangebrun svamp
Orangebrun svamp
Rørhat
Rørhat
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Rørhatten set nedefra, hvor man kan se de rør hvor i sporerne dannes.

Et lille stykke fra broen var der et mere oprindeligt landskab, som viser hvordan der nok har set ud før byggeriet af broen gik i gang. Her er der flere forskellige planter og træer af forskellig størrelse.

Oprindeligt landskab
Sådan så der nok ud før broen blev bygget – oversigtsbillede

Øverst i billedet ovenfor lidt til venstre for midten, er der et lille, lyst område på bakkesiden. På billedet nedenfor er der et nærbillede af det område. Man kan se at der er et tyndt jordlag, som ligger oven på fint sand. Sådan er det i hele området, som jo er dannet af aflejringer fra istiden, hvilket man også kan se i dette indlæg om Hørbylunde Bakker, som ligger lige i nærheden.

Tyndt jordlag på sand
Tyndt jordlag på sand

På den samme bakke fandtes også dette lille, flotte landskab med en flot, rød svamp i midten, mosser hist og her, samt laver med deres ejendommelige strukturer til højre.

Miniaturelandskab
Miniaturelandskab

På oversigtsbilledet kan man også i nederste, højre hjørne se en afskåren gren fra et birketræ, der ligger på jorden. Den birkegren var en svamp på langsommelig vis ved at fortære indefra og dens frugtlegemer groede ud fra grenen som tykke, hvide blade, klar til at sprede en ny generation af svampe. Man kan se på størrelsesforskellen på frugtlegemerne – som er størst, hvor grenen er savet over og bliver mindre ned ad grenen – at svampen er startet fra afskæringspunktet og langsomt har bevæget sig ind i grenen.

Birkegren med svampe
Birkegren med svampen, hvor den er kommet ind
Birkegren med svampe
Birkegren med svampe, hvor den er nået til med sin fortæring af grenen

Skriv et svar

Kom med ud i naturen