Riss Skov en decemberdag

Riis Skov er en skov på ca. 80 ha, som ligger ved kysten i det nordlige Århus. Den sydlige del af skoven blev allerede i 1395 sikret som skov til byen af Dronning Magrete 1. og siden blev den nordlige del af skoven også overdraget til byen af kong Christian 3. i 1542. Den har derved været sikret mod at blive fældet til landbrugsjord og har siden fungeret både som brugskov, hvor den har leveret egetømmer til bygning af Århus havn, og som lystskov til byboernes fornøjelse. Man kan stadig se gamle beplantniger af egetræer, som ikke nåede at blive fældet inden man gik over til andre byggeteknologier.

Nogen har i sin tid tilsyneladende også brugt skoven til forsøgsdyrkning af træer, da der flere steder i skoven er beplantninger af eksotiske arter som f.eks. thuja, der kommer fra Nordamerika og som i dag er store og flotte.

Bevoksning af thuja
Bevoksning af thuja i baggrunden

Riss Skov ligger helt ud til havet, hvor der indtil for små 150 år siden, da Grenåbanen og siden også Riisskovstien blev anlagt, var en strand med høje, bare skrænter, som i dag er helt overvokset af skoven, da banen har beskyttet skrænten mod havets nedbrydning. Men udsigten er der stadig, selv om træerne i dag nok giver den et lidt andet indtryk, end den har haft for 200 år siden.

Udsigt
Udsigt fra toppen af skrænten, hvor Riss Skov grænser ud til havet.

Selv om det var december, da jeg besøgte skoven, så var det alligevel muligt at finde insekter siddende i solen, som f.eks. denne syvplettede marihøne, der havde fundet sig et stykke granit at sole sig på. Normalt vil overvintrende insekter dog finde et mere beskyttet sted at skjule sig for vinteren, som f.eks. under skovbundens blade, i sprækker eller under løs bark.

Mariehøne
Syvplettet mariehøne

Andesteds i skoven var en svamp ved at fortære en træstub fra et træ, som var faldet for motorsaven på et tidligere tidspunkt. Den havde produceret et flot fruglegeme, som den bruger til at sprede sine svampebørn med.

Hvid svamp
Hvid svamp

Når man går i skoven er det jo også altid populært at kigge efter skovens fugleliv, da fugle generelt er lette at få øje på i forhold til andet dyreliv. Og i skoven er der bla. fugle som den kraftige spætmejse, som måske ikke er den letteste fugl at få øje på, men som er sjov at se på, når den adræt bevæger sig rundt på lodrette flader som f.eks. træstammer og lygtepæle som en anden bjergged.

Spætmejse på lygtepæl
Spætmejse

Gråkrager kan man altid se, da de ofte søger deres føde på jorden, som på nedenstående billede, som tydeligvis må være et af de bedre spisesteder i byen for krager, med den kulturelle udsigt i baggrundene ;).

Gråkrager med udsigt
Gråkrager med udsigt

Og så har vi selvfølgelig ringduen, som er at finde overalt, hvor den f.eks. godt kan lide at sidde i lygtepæle og klatte på gående og cyklister, der passerer forbi under den.

Ringdue sidden på gren
Ringdue

… Så selv om man bor i byen, så er det muligt at komme i skoven uden at forlade bygrænsen.

Skriv et svar

Kom med ud i naturen