Tog plastik livet af ræven i grøften?

På en cykeltur ud i det blå, faldt jeg tilfældigvis over en ræv i grøften. Ræven var død og havde en tyk mave, så jeg tænkte at den nok var drægtig og at maven skyldtes de små ræveunger, som nu nok også var døde. Sikke en skam tænkte jeg, men sådan er livet jo nu engang. Grøften lå jo nær ved en motorvej, så selv om ræven så ud til at være uskadt, tænkte jeg, at den nok var blevet ramt af en bil og havde slæbt sig hen til grøften, hvor den så afgik ved døden. Efter at have kigget lidt på og prikket lidt til ræven med en pind, kørte jeg videre og tænkte ikke mere på det.
 
En tre ugers tid senere kom jeg igen cyklende forbi grøften og kom i tanke om ræven, der havde ligget i grøften. Så jeg standsede, parkerede cyklen og hoppede ned i grøften til ræven, som stadig var der, stadig var død og nu var omvokset af højt, frodigt græs. Insekter og andre ådselædere havde tydeligvis arbejdet hårdt på, at få ræven tilbage til den jord, den er kommet fra, så den bestod nu mest af hår, knogler og lidt indtørret skind… Og to stykker hvid plastik, der tittede frem fra et stort hul i flanken!
Død ræv
Død ræv med to stykker hvid plastik
Så måske døde ræven i virkeligheden af forstoppelse forårsaget af plastikken? Det er jo ikke til at vide, men nærliggende at tænke…

Skriv et svar

Kom med ud i naturen