Havterner med unger

Her er en lille video fra sidste år, hvor jeg stødte på en lille koloni af havterner med nogle søde, små unger :). Havternerne havde slået sig ned midt på en byggeplads på en havn og selv om det ikke umiddelbart virker som et særligt fredeligt sted for fugle at have deres unger, så gjorde forældreternernes aggressive adfærd nok deres til, at ingen gad forstyrre dem. De styrtdykkede nemlig mod ens hoved lige så snart man vendte ryggen til, hvilket også gjorde mit ophold ved kolonien ret kort. Men adfærden virkede jo tydeligvis, for det varede jo ikke længe, før jeg forsvandt igen og lod dem være i fred med deres unger.

 

PS. Prøv at lægge mærke til, hvordan en af terneungerne faktisk snubler over en sten, mens den løber rundt. Det er ikke kun mennesker, der er klodsede ;)…

Skriv et svar

Kom med ud i naturen