Al færdsel langs kanten af brunkulslejet er livsfarlig. Politiet.

Søby brunkulslejer

Brunkullet

Søby Brunkulsleje er en nu nedlagt, åben mine, hvor der fra 1940 til først i 70’erne blev gravet brunkul, som blev brugt til brændsel. Området strækker sig over ca. 16 km2 og ligger ved landsbyen Søby og den gamle hedesø Søby Sø, lige syd for Herning. Minen er aldrig blevet dækket til og i dag har træer overtaget bunkerne af opgravet sand og vand fyldt de mange gruber. Det anslås, at der er hentet omkring 50 mio. m³ brunkul op af lejet i de ca. 30 år, det var i brug. Hvis man kender den karakteristiske lugt a la tændte tændstikker, som brunkul afgiver, når de brænder, så kan man nok godt forestille sig, hvordan det har været at bo i nærheden af de mange brunkul, da de blev brændt af…

Et stykke brunkul
Dette er, hvad de gravede efter. Den gule belægning er svovlkis.

Brunkul er egentlig bare træ, der har ligget meget længe i jorden under de rette omstændigheder, så det i stedet for at forrådne fuldstændigt, er blevet bevaret nogenlunde indtakt. Under endnu flere af de rette omstændigheder og med endnu mere tålmodighed, kan det ende med at blive til stenkul, som er sort og meget mere fast i det.

Brunkulslejet

Det første man møder når man ankommer til brunkulslejet fra Søbysiden er brunkulsmuseet, hvor man kan sætte sig lidt ind i, hvordan det har været at bo og arbejde i brunkulslejet. Det er ikke et stort museeum, men det er da bestemt værd at kigge på, når man alligevel har vovet sig så langt ind i Danmarks indre territorier.

Når man har kigget lidt på museet og støttet det, ved at købe en billet, er det første man møder på sin vej ind i selve lejet dette skilt. Og det skal tages alvorligt. Stort set hele området har været gennemgravet og jorden er derfor ustabil – særligt ved søerne. Flere tidligere brugbare hjulspor ender da også nu i sumpede områder, som følge af at jorden er sunket sammen.

Al færdsel langs kanten af brunkulslejet er livsfarlig. Politiet.
Dette skilt er det første man møder

Men hvis man ikke er alt for bange af sig, vil man bland andet kunne se ruinerne af de gamle hytter, som minearbejderne boede i. De er i stærkt forfald, men man kan stadig ane, hvordan de folk, der har boet i dem, må have haft det. Nogle af ruinerne har endda stadig inventaret stående i dem.

Ruin af skur
Der findes en del ruiner i området

Der står også gammelt udstyr tilbage hist og her som f.eks. denne rustne gravemaskine, som sandsynligvis stammer tilbage fra 1950’erne.

Rusten gravemaskine
En forladt gravemaskine står og ruster

Naturen i brunkulslejet

Naturmæssigt er brunkulslejet også ret specielt. De mange søer i området er opstået, fordi vand har fyldt udgravningerne og mange af søerne har mærkelige farver, som denne brune sø. Den brune farve kommer af frigivet jern og på overfladen vokser der brune alger. Andre søer er grønne og så godt som livløse pga. lav pH.

Brun sø med alger og kæruld
Brun sø med masser af alger og kæruld

Der er også søer, der ser ret normale ud på overfladen med vandplanter og diverse dyreliv, som denne hyggelige sø. Den er så alligevel ikke helt normal, for der er tilsyneladende et underjordisk afløb, hvilket man kan se på den lille strømhvirvel på overfladen. Det er blandt andet sådan nogle ting, der gør området så farligt for den uopmærksomme.

Sø med afløb
Denne helt normale (?) sø har et afløb i bunden…

Der er masser af dyre- og planteliv i området – især fugle og træer kan godt lide at være her. Jeg fandt rådyrspor og også dette spor.  Jeg vil ikke påstå, at det er et ulvespor, for det kan lige så godt være fra en stor hund. Men da brunkulslejet ligger tæt ved de store heder og skove i Midtjylland (ulve er set de steder før) og der ingen menneskespor var sammen med sporene, samt området er ret øde, kan man godt forestille sig, at der har været en ulv.

Ulvespor?
Måske et ulvespor…

Ud over ulve (måske) er der også mange flotte træer, som f.eks. dette med mos og svampe på.

Træ med svampe og mos
Der gror mange flotte træer i brunkulslejet

Der er også et andet særligt interessant område  med træer i brunkulslejet. Det er et område kaldet ørkenaboretet, hvor man som et forsøg på at se, hvad man kunne gøre med området, som bestod af opgravet sand forgiftet af svovl, plantede alverdens forskellige træer og buske. I dag er de fleste af de eksotiske arter bukket under for klimaet, men de mere hårdføre arter står endnu. Desværre kunne jeg ikke finde vej ind i aboretet, som derfor må vente til en anden gang, men jeg fik et godt vue af det fra et udsigtspunkt i området.

Udsigt over ørkenaboretet
Udsigt over ørkenaboretet

Til sidst en af de mere mærkelige søer i området. Den er grøn og det er ikke pga. alger.

En grøn sø
Denne sø er grøn

Skriv et svar

Kom med ud i naturen