Man skulle være en ko

Koen spiller en vigtig rolle i vores moderne samfund, hvor den leverer mælk, smør, gammelost og kakaomælk direkte fra yveret (der tages forbehold for visse tilsnigelser). Den bruges til vaccinefremstilling og proteiner i dens mælk kan omdannes til plastmaterialer. Selv dens afføring (kokassen) kan bruges til brændsel, byggematerialer i lerhytter eller bliver gæret under udvikling af biogas.

En typisk ko, som muligvis er en tyrekalv i dette tilfælde

 

Når den er færdig med at gøre nytte i levende live ender dens krop på vores tallerkener som lækre peberbøffer eller i en lasagne. Dens hale bliver til en god ragout og tungen sprænges og kommer i madpakken. Endelig bliver dens skind til slidstærke arbejdshandsker, sofaer fra IKEA eller bælter til folk, der ikke kan holde bukserne oppe. Tarmene, snuden og klovene ryger til DAKA og bliver til biodiesel eller kød-og-benmel. Læberne, øjenlågene og yverne bliver til lækre grillpølser med karry- eller ramsløgsmag, som sælges fire styk for kr. 39,95 direkte fra køledisken.

Men koen er ikke kun al den nytte og lækre bøffer modnet 28 uger på krog i Irma. Den er også et dyr, som på trods af al den intensive avl den har været igennem for at højne dens markedspotentiale, stadigvæk har nogle basale behov, der skal opfyldes. Som f.eks. at sove. Og sove – eller i det mindste blunde – det gør de til langt op på formiddagen, hvis de kan komme til det. Lige indtil jeg kommer med mit kamera og vækker dem op. Men indtil da ser de sådan her ud:

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
ZzzzzZzzzZZzzzzzZZZZzzz…
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Denne her havde var lige  ved at vågne
Gider vist ikke stå op…
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Det kan godt være man er vågen, men derfor behøver man jo ikke stå op ;).

4 tanker om "Man skulle være en ko"

  1. Do you mind if I quote a couple of your articles as long as I provide credit and sources back to your website?

    My blog is in the very same niche as yours and my visitors
    would genuinely benefit from some of the information you present here.
    Please let me know if this ok with you. Many thanks!

Skriv et svar

Kom med ud i naturen