Græshoppen, der manglede et følehorn

Der var engang en sommerdag i Århus en græshoppe, der opdagede, at den manglede sit ene følehorn. Det var den selvfølgelig lidt ked af, for sådan et følehorn er jo godt at føle sig rundt med – i hvert fald når man er en græshoppe og alle de andre græshopper har to. Så græshoppen vendte og drejede sig for at se, om den skulle have tabt det på græsset. Men den kunne ikke finde det.

Så kom der en venlig vipstjert forbi, der tilbød græshoppen sin hjælp med at finde følehornet. For sådan en vipstjert er jo vandt til, at finde ting og sager på jorden. Så vipstjerten gik i gang med at kigge oppe og kigge nede, men den fandt ikke noget følehorn. Pludselig kom den i tanke om, at den måske havde set det længere nede af vejen, så den spænede tilbage for at se efter…

I mens ventede græshoppen i græsset og den ventede og den ventede, men den så aldrig vipstjerten eller sit følehorn igen. Hvad skete der med vipstjerten tænker du så nok? Tja, den fandt vist aldrig følehornet, for sidste jeg så den, var den i fuld gang med at lede efter det på en pløjemark i Viborg.

Græshoppen kiggede til venstre…
… og den kiggede til højre.
Vipstjerten kiggede oppe…
… og den kiggede nede…
… og den kiggede derhenne…
… og den kiggede på en pløjemark i Viborg.

Klik for video.

Skriv et svar

Kom med ud i naturen