Dyr i Århus #1

I gamle dage var dyreliv og planter ikke bare noget, man kunne se på ude i skoven eller på marken. Man kunne også se det på tidens byggeri, hvor den slags ofte var en del af udsmykningen. I dag vil jeg derfor prøve at beskrive, hvordan fauna og flora har indgået i byggestilen dengang for længe siden. Denne gang kommer det derfor til at handle om Toldboden, domkirken og Aarhus Katedralskole.

Toldboden kender de fleste nok. Den ligger på den gamle del af havnen og stod færdig i 1897 (designet med de tre tårne er i øvrigt tyvstjålet fra Århus byvåben!). Den er rigt udsmykket med motiver fra søfarten, våbenskjold og med statuer af dyr og planter. Læg bl.a. mærke til statuerne af sølvmåger, der sidder i deres små vagtnicher på de to sidetårne. Sølvmågen, som jo må siges at være et af byens mest kendte og synlige dyr og de ses da også overalt i byen på jagt efter en bid brød. Og så kvidrer de lystigt, så man ikke er i tvivl om, at Århus er en by ved havet.

Toldboden er et vartegn i Århus.
Hovedet af en hund med en snigende kat ovenover.
En sølvmåge af sandsten holder vagt! Desværre noget forvitret.
Mågerne på skorstenene er vist af nyere dato.
Jeg tror det er ugler sammen med månerne og stjernerne fra byvåbnet.

To andre bygninger, der er udsmykket med dyr er Århus Domkirke og Aarhus Katedralskole. På domkirken sidder der en forgyldt hane, mens der på katedralskolen sidder en ugle i bronze, som skuer ud over havnen.

De røde cirkler markerer dyrene.
Uglen holder øje med, at gymnasieeleverne kommer til tiden…
Der sidder en guldhane på toppen af domkirken.

Skriv et svar

Kom med ud i naturen